Skriv en god ansøgning
Når du skal udarbejde en god ansøgning, er det vigtigt, at din idé og vores strategi passer sammen, og at projektet kommer så mange som muligt til gode.
Skriv en god ansøgning
Vil du hjælpe os med at skabe tryghed, og har du en god idé? Så skal du indsende en ansøgning, som du kan arbejde på over tid, via vores digitale ansøgningsskema. Her kan du forberede dig på, hvad du skal forholde dig til som donationsansøger. Når du er klar, kan du påbegynde din ansøgning.
-
Match
Du skal i din ansøgning redegøre for, hvordan dit projekt bidrager til at løse en eller flere af de målsætninger, vi har skitseret for hvert enkelt at vores 12 fokusområder. -
Idé
I ansøgningsskemaet skal du i et klart sprog beskrive, hvorfor netop din idé kan gøre en forskel. Beskriv din forandringsteori, og hvordan dit projekt supplerer/erstatter øvrige indsatser på området. -
Målgruppen
Projekter, som TrygFonden støtter, skal komme så mange som muligt til gode. Du skal derfor beskrive målgruppen samt angive, hvor mange mennesker der får direkte glæde af projektet. -
Geografi
Du kan ansøge om støtte til projekter, der foregår både regionalt og landsdækkende. Ved forskningsansøgninger skal du dog ikke angive målgruppens geografiske placering. -
Projektgruppen
Du skal beskrive projektgruppen og medlemmernes kompetencer ift. at gennemføre projektet samt organisationen, som søger TrygFonden og den interne ansvarsfordeling i projektet. -
Effekt
Du skal i ansøgningen beskrive de forventede resultater på kort og langt sigt, hvordan I vil måle effekten i forhold til målgrupperne og mulighederne for, at effekten fastholdes efter projektets afslutning. -
Dokumentation
Det er centralt for vores arbejde, at de projekter, vi støtter, bliver evalueret, så vi kan lære af og kommunikere resultater og erfaringer. Du skal derfor i din ansøgning fremlægge en plan for, hvordan resultaterne dokumenteres undervejs. -
Kommunikation
Det er vigtigt, at så mange som muligt får glæde af vores donationer. Derfor skal du i din ansøgning beskrive, hvordan I vil kommunikere om projektet, så jeres erfaringer når bredest muligt ud.
Vores fokus
I TrygFonden har vi udvalgt 12 fokusområder inden for områderne sikkerhed, sundhed og trivsel, hvor vi kan se muligheder for at skabe mere tryghed i Danmark. Når du ansøger, er det derfor vigtigt, at du tjekker, at din idé bidrager til at nå vores mål.

Se projekter vi støtter
TrygFonden støtter landsdækkende og regionale projekter, der øger trygheden i Danmark. Vi er selv drivkraft bag en række projekter, arbejder aktivt for at finde de bedste samarbejdspartnere og donerer hvert år til hundredevis af små og store projekter i hele landet.