Søg støtte

Søg

TrygFondens Familiehuse

TrygFondens Familiehus i Skejby og TrygFondens Familiehus Hammel Neurocenter skal sikre hjemlige og afslappende rammer for familier med hospitalsindlagte børn. 

Når et barn er sygt og skal være indlagt i længere perioder, kan det have store konsekvenser for både barnet og familien. Når sygdom rammer, er adskillelse fra familien svært for både barn, forældre og søskende. Derfor er det vigtigt at give familierne mulighed for at være samlet og leve så almindeligt som muligt under et barns indlæggelse.

Den mulighed giver TrygFondens Familiehuse. Her får indlagte børn og deres familier mulighed for at være sammen i hjemlige omgivelser, mens de gennemlever den svære tid.

I TrygFondens Familiehuse hjælper vi med at samle kræfter til at kæmpe

Huset i Skejby har 22 værelser og benyttes primært af familier til børn, der er indlagt til behandling for hjerte- eller kræftsygdomme på Aarhus Universitetshospital. TrygFondens Familiehus ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter har otte værelser og er til familier, der har et barn eller en ung indlagt til behandling og genoptræning efter erhvervet hjerneskade.

 

Har du spørgsmål?

Galina K. W. Plesner

Projektchef