Fire måneder efter din ansøgning, modtager du ét af tre mulige svar:
- Bevilling til projektet
- Ansøgningen er gået i peer review. Sagsbehandlingen vil tage yderligere omkring tre måneder.
- Afslag.
Forskningsansøgninger kan kommer i peer reviews, hvis de opfylder disse kriterier:
- De falder tematisk og metodisk indenfor TrygFondens strategi og forskningsstrategi.
- De har ikke åbenlyse fejl og mangler.
TrygFondens Rådgivende Forskningsudvalg kommer derefter med forslag til peer reviewere baseret på indholdet i de individuelle ansøgninger. Der vil typisk blive fundet to til fem peer reviewere til hver ansøgning – afhængig af ansøgningens faglige bredde og økonomiske størrelse.
Peer review baseres alene på de engelsksprogede dokumenter, som ansøger har uploaded. Oplysningerne, som ansøger har tastet ind i ansøgningsskemaet, supplerer de uploadede dokumenter i sekretariats sagsbehandling.
Fokus i peer review
- Projektets kvalitet/quality of the project (project plan)
- Den grundlæggende ide/basic idea
- Originalitet/originality
- Metodologi/methodology
- Ansøgerens kvalifikationer/qualifications of applicant
- Gennemførligheden af projektet/project feasibility
- Praktiske perspektiver/practical perspectives
- Forskningsperspektiver/scientific perspectives
- Formidlingsplan/plan for dissemination
- Samlet vurdering af ansøgningen/overall grade of the project
Ansøgninger, der har været i peer review, har en samlet sagsbehandlingstid på omkring syv måneder. De får derefter ét af tre mulige svar:
- Hel eller delvis bevilling og et tilbud om at modtage de anonymiserede peer review-rapporter.
- Afslag, invitation til at indsende en revideret ansøgning og et tilbud om at modtage de anonymiserede peer review-rapporter.
- Afslag og et tilbud om at modtage de anonymiserede peer review-rapporter.
I meget få tilfælde (den anden svarmulighed ovenfor) vurderer TrygFondens sekretariat, at der er perspektiver i at revidere en afslået ansøgning efter peer reviewernes kommentarer. Alene i de tilfælde inviterer TrygFonden ansøger til at indsende en revideret ansøgning. Sekretariatet vil i så fald bestræbe sig på at rekruttere de samme peer reviewere igen.
Inviterede genindsendelser skal fortsat indleveres i én af TrygFondens tre årlige ordinære ansøgningsrunder, og de bliver procesmæssigt behandlet helt på linje med andre ansøgninger, der er kommet ind i den pågældende ansøgningsrunde.