Siden 2007 har vi samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse om at skabe adfærdsændringer for at mindske antallet af danskere, der får kræft i huden.
Tre gange så mange danskere får modermærkekræft og hudkræft i dag som for 30 år siden, og modermærkekræft er den hyppigste kræftform for unge mellem 15 og 34 år.
Der er en tydelig sammenhæng mellem sol- og solarieadfærd og udviklingen af disse kræftformer - og derfor arbejder vi for, at mindske danskernes brug af solarier og skabe en sundere soladfærd, der kan forebygge op til 90 pct. af kræfttilfældene.
Indsatsen har særligt fokus på at forebygge solskoldninger og -skader hos børn og unge, der er særligt følsomme over for de farlige stråler.
Help a Small Dane
De tre solråd
9 ud af 10 tilfælde af hud- og modermærkekræft kan undgås, hvis man beskytter sig mod uv-stråling fra den naturlige sol. Det gør man bedst ved at følge de tre solråd, som vi kommunikerer bredt:
- Skygge
- Solcreme
- Solhat
Viden der skaber tryghed
-
Danskernes sol- og solarievaner
TrygFonden og Kræftens Bekæmpelses Solkampagne sætter fokus på danskernes adfærd i solen og solariet, og hvad vi kan gøre for at forebygge hud- og modermærkekræft forårsaget af UV-stråling. Læs mere om "Danskernes sol- og solarievaner"PDF