Politiet skal være endnu bedre rustet til at forebygge og bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed og sikkerhed i samarbejde med borgerne.
Kriminalitetsforebyggelse er en helt central opgave for politiet, men det er en opgave, der kræver viden om kriminologi – og der findes ingen dansk forskeruddannelse i kriminologi.
I udlandet er der derimod en stærkere tradition for forskningsbaseret udvikling, afprøvning og identifikation af effektive måder at udføre politiarbejde på. Derfor består en stor del af TrygFondens samarbejde med Rigspolitiet i at sende danske politifolk på uddannelse i udlandet, så de kan suge ny og brugbar viden til sig, som de kan tage med hjem.
Vores samarbejde indeholder indebærer desuden, at Rigspolitiet og Politiskolen formidler viden fra nationale og internationale forskere til relevante dele af dansk politi.