Udfordringer
Flertallet i den danske befolkning har få helbredsproblemer, gode sociale relationer og oplever en høj livstilfredshed. Samtidig peger TrygFondens Fællesskabsmåling fra 2017 på, at mange støder på udfordringer i løbet af livet. For de fleste er det midlertidige perioder præget af fx stress, sorg, sygdom eller forbigående ensomhed, men der er også en del af befolkningen, som kæmper med tungere problemer, der placerer dem på kanten af eller uden for fællesskabet.
Omkring hver femte voksne står på kanten af de fællesskaber, som andre mødes i og bidrager til. De oplever udfordringer i livet som fx arbejdsløshed, dårligt helbred eller psykiske vanskeligheder og det påvirker deres livskvalitet. De føler sig ensomme oftere end flertallet og færre i denne gruppe bor sammen med en partner, ligesom færre har børn. Under halvdelen har et fast arbejde, og mere end hver tiende er arbejdsløs.
Fire pct. er decideret udsatte, og ud af dem, oplever knap to ud af tre, at de er uden for fællesskabet. De har ofte en del udfordringer - både socialt, psykisk og fysisk. Omkring halvdelen bor alene, og hovedparten er uden arbejde, sygemeldte eller på førtidspension. Hver tredje er under 30 år.
Christoffer Elbrønd, projektchefVi arbejder for, at alle voksne har mulighed for at tage del i rummelige fællesskaber
Vores fokus
- Flere sårbare eller udsatte voksne tager del i aktiviteter og fællesskaber, som styrker deres handlemuligheder og livskvalitet.
- Reducere barrierer for deltagelse i samfundets fællesskaber, herunder i civilsamfundet og på arbejdsmarkedet.
Fællesskaber for alle - spørgsmål og svar
Hvem skal indsatserne gavne?
Hvad lægger vi særligt vægt på?
- Indsatser,
- der understøtter, at voksne på kanten af og uden for fællesskaberne kan deltage i og bidrage til fællesskaberne.
- der fremmer, at samfundets fællesskaber bliver mere rummelige
- der fremmer stabilitet og bæredygtige forandringer på området - At praksis tager afsæt i viden om, hvad der virker bedst