Voksne skal kunne leve et trygt og sundt liv

Vi vil arbejde for, at flere voksne kan realisere og fastholde en sund livsstil, have et trygt arbejdsliv og deltage i positive fællesskaber.
Vores mål
-
Sundere liv
Mindre rygning, begrænset alkoholforbrug, mere motion, mindre stress og bedre søvn. Vi vil bidrage til, at voksne let og hurtigt kan få hjælp til livsstilsændringer, og at flere lever længere og med bedst mulig livskvalitet. -
Tryghed i arbejdslivet
Flere skal trives fysisk og psykisk i arbejdslivet og voksne, der har svært ved at læse, skrive, regne eller udføre opgaver digitalt skal have et kompetenceløft, der er tilpasset deres behov. Vi vil bidrage til, at flere oplever et rummeligt arbejdsmarked, der fremmer gode arbejdsvilkår og tryghed i arbejdslivet. -
Fællesskaber for alle
Gode sociale relationer, oplevelsen af at høre til og dét at kunne være noget for andre er vigtigt for, at man føler sig tilfreds med livet. Vi vil bidrage til, at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber og få hjælp og støtte, hvis de er på vej ud af dem.

Har du en idé, der kan skabe tryghed?
Vil du hjælpe os med at skabe tryghed i Danmark, og har du en god idé, som du gerne vil søge støtte til? Så kan du her læse mere om, hvad og hvordan TrygFonden støtter.