Søg støtte

Søg

Voksne

Tryghed i arbejdslivet

Flere skal trives fysisk og psykisk i arbejdslivet og voksne, der har svært ved at læse, skrive, regne eller udføre opgaver digitalt skal have et kompetenceløft, der er tilpasset deres behov. Vi vil bidrage til, at flere oplever et rummeligt arbejdsmarked, der fremmer gode arbejdsvilkår og tryghed i arbejdslivet.

Udfordringer

De fleste befinder sig godt i deres arbejdsliv. Men nogle oplever at det er vanskeligt at få et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet, blandt andet på grund af udfordringer med at læse, skrive, regne og arbejde digitalt eller fordi deres fysiske og/eller mentale helbred er dårligt. Knap 600.000 voksne har svært ved at læse og skrive, 500.000 har svært ved at regne og 1 mio. er udfordret, når de skal bruge en computer til at løse hverdagsopgaver. Det at have svært ved at læse, skrive, regne og arbejde digitalt kan være en barriere for at blive efteruddannet og dermed for at fastholde sit arbejde, og for generel deltagelse i samfundet.

Fra Tryghedsmålingen ved vi, at utrygheden for, at dårligt helbred rammer arbejdsevne og forsørgelsesmuligheder, er vokset støt fra måling til måling i de seneste ti år. 3.500 personer lægger hvert år arbejdslivet bag sig, før de selv havde planlagt på grund af fysiske gener, og mere end hver tredje af seniorerne med hårdt fysisk arbejde ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdet ikke var så fysisk hårdt.

 

Vi arbejder for at flere får et trygt arbejdsliv

Ditte Ehrenreich, projektchef i TrygFonden

Vores fokus

  • Flere voksne på arbejdsmarkedet, som har svært ved at læse, skrive, regne og bruge it, hjælpes til opkvalificering. 

Tryghed i arbejdslivet - spørgsmål og svar

Hvem skal indsatserne gavne?

Voksne i arbejde, som er udfordret på arbejdsmarkedet, fordi de har svært ved at læse, skrive, regne eller bruge it.

Hvad lægger vi særligt vægt på?

  • At udvikle og afprøve indsatser, der i højere grad imødekommer behov hos voksne med svage læse-, skrive-, regne- og it-færdigheder. 
  • At viden der opbygges kan omsættes og udbredes i praksis. 
  • At praksis tager afsæt i viden om, hvad der virker bedst. 

Har du spørgsmål?

Ditte Ehrenreich

Projektchef